Majoriteten af danskere er nogle hyklere, der absolut intet aner om fitnessindustrien, men alligevel skal man som udøver altid hænges ud som dopingmisbruger. Men er det nu så farligt som folk gør det til?
For det første vil jeg godt starte med at sige, at jeg ikke selv har haft fingrene i kagedåsen. Hvorvidt jeg nogensinde får det eller ej, vil jeg ikke spå om, men selvom jeg ikke selv doper mig, er der nu nogle interessante paradokser til stede i den del af fitnessindustrien.
På hvert et gadehjørne i Danmark kan man gå ind og købe mad fra junkfood restauranter som McDonalds. Fedende mad som i aller højeste grad er skadeligt for kroppen, måske endda mere end brugen af anabolske steroider. Bid mærke i at jeg her skriver måske, da jeg ikke har videnskabeligt belæg for at skrive sådan, men alligevel gjort nogle interessante observationer.
Hvad er udgangspunktet så for mine tanker?
I et semi kendt program på Youtube, hørte jeg en dag et ganske interessant interview. Programmet hedder London Real, og de to interviewere i programmet får besøg af Dorian Yates. Tjek det ud hvis du har lyst. Interviewet tager på den anden side af halvanden time..
Til de der ikke aner hvem Dorian Yates er, kan jeg sige at han er en legende i sporten. Og blev Mr. Olympia 6 gange i træk, op gennem starten af halvfemserne. Google ham hvis du er i tvivl.
Dorian er blandt andet kendt for at være én af de få top bodybuildere, der faktisk fører en åben dialog omkring brugen af doping i sporten, og dens konsekvenser, virkning m.m..
De der tænker sig om, ved også udemærket, at for at blive Mr. Olympia, skal der indtages en vis mængde af anabolske steroider. Netop derfor er hans refleksioner faktisk ganske interessante og relevante i min optik.
Dorian refererer til dokumentarfilmen “Supersize Me”. En film som nok de fleste har set, eller i det mindste hørt om på et tidspunkt. Hvis ikke, så skal jeg her kort ridse op hvad den handler om.
En film med det formål at teste, hvordan kroppen reagerer, på udelukkende at spise McDonalds mad, morgen, middag og aften i 30 dage. En ganske interessant film, som du bestemt bør se, hvis ikke du allerede har set den.
Efter tre uger på denne interessante diæt, har respondenten flere bivirkninger i kroppen, som følge af McDonalds maden, end Dorian Yates har fået af steroidforbruget under hele hans karriere.
Se det er der jo en interessant betragtning…
Hvorfor er steroiderne så forbudte?
Kort fortalt er anabolske steroider forbudte, fordi de kan have særdeles skadelige bivirkninger, og samtidig er præstationsfremmende. Men er samfundet ikke her en smule hyklerisk?
I hvert et supermarked, hver en kiosk og på hver en tankstation i dette land, kan man købe cigaretter. Cigaretter der absolut har skadelige bivirkninger på kroppen. Aldrig har landet været plaget af så mange mennesker med rygerlunger, mennesker der er klassificerede med KOL og astma, som vi har i dag.
Det samme gør sig gældende for fastfood. I stort set alle danske byer, støder man på McDonalds. En lang række af byer, har sågar mere end én McDonalds. Foruden disse er der naturligvis en lang række fastfoodkæder, men lad os holde fast i McDonalds, som i eksemplet fra Dorian Yates.
Antallet af overvægtige danskere har været stødt stigende over de seneste årtier. En fedmeepidemi som er ansvarlig for stigningen i en lang række af livsstilssygdomme. Herunder eksempelvis hjertekar sygdomme og diabetes.
Danskerne er samtidigt et af de mest alkoholkonsumerende folkefærd i verden. Og skiftes således med finnerne om at ligge henholdsvis nr. 1 og 2 i verden. Alkohol har i aller højeste grad også voldsomme bivirkninger efter lang tids brug. Bivirkninger som jeg ikke vil kede nogle med at berette om, da man som dansker nok godt kender til de mest gængse organskader.
Alt sammen sygdomstilstande, og følgeskader der er livsfarlige, og som hvert år er skyld i tusinder af hospitalsindlæggelser og dødsfald. Noget som skatteborgerne skal betale for. Så her kan man tale om livstruende bivirkninger.
Jo jo, men husk nu, steroider er præstationsfremmende!
Det er også rigtigt. Steroider og andre ulovlige dopingstoffer er sjovt nok præstationsfremmende. Men ville danskerne virkelig øge deres forbrug, blot fordi det blev gjort lovligt?
Tænk over det engang. Danskerne er igennem hele opbygningen af retssystemet, opdraget til at tænke selv. Med princippet om bonus pater familias, som henfører til hvad ville den gode familiefar gøre, er vi vant til at skulle tænke os om. Og bivirkningerne ville jo ikke forsvinde blot fordi man gjorde stofferne legale, og dog …
Der er adskillige fordele ved at gøre dopingstofferne lovlige. I dag bliver de fleste af stofferne produceret i undergrundslaboratorier rundt omkring i verden. Miljøer der ikke nødvendigvis er sterile, og samtidig kan man som forbruger ikke føle sig sikker, på de reelle doser som står anført på pakkerne. For hvor kan man tjekke det henne i Danmark? – INGEN STEDER!
Anabolske steroider er medicin, som er fremstillet til at kurere, eller bedre forskellige sygdomstilstande. Derfor vil det mest fornuftige derfor også være, at man faktisk kan få lægelig hjælp til brugen af disse stoffer.
Men hvad er fordelene så?
Fordelene er helt klokkeklare. For det første, vil man kunne få lægehjælp. Man har mulighed for at få råd og vejledning fra en læge, ikke pusheren nede på gaden, men en rigtig læge. Derudover vil man med al sandsynlighed kunne få hjælp til at håndtere, monitorere og nedbringe bivirkninger.
Samtidig går statskassen ikke glip af de millioner af skattekroner, som de gør nu. Hvis medicinalvirksomheder får mulighed for, faktisk at producere og sælge præstationsfremmende præparater, vil det ikke bare gavne statskassen, men også forbrugeren.
Forbrugeren kan nu gå ind på et almindeligt apotek, og købe præparaterne, ligesom så meget andet medicin. Samtidig kan man som forbruger vide sig sikker på at de doser der er anvist på pakkerne, faktisk er de reelle doser som produkterne indeholder. Derudover kan man vide sig sikker på ikke at få en infektion, som følge af urene kemikalier.
Ydermere forsvinder det sorte marked, for salg af disse stoffer. Da man nu kan få stoffer i en bedre kvalitet, med ordentlig vejledning og under sikre foranstaltninger. Det er altså en win/win situation.
Hvad er så min pointe med dette her indlæg?
Jo, pointen er helt klar. Sundhedssektoren er dobbeltmoralsk, måske mere end nogen anden. Vi tillader en lang række fødevarer og nydelsesprodukter, som så absolut har større skadesvirkning, end andre. Men derfor bliver nogle gjort ulovlige, blot fordi de kan fremme en sportslig præstation?
Det er da hyklerisk af helvedes til…
Professionelle sportsfolk har altid, og vil formegentligt altid dope sig, hvis det betyder at de kan præstere mere. Så det er altså i mine øjne ikke et spørgsmål om lovgivning, men et spørgsmål om at Anti doping myndighederne gør deres arbejde ordentligt i stedet.
For hvor tit er der ikke dopede atleter i fjernsynet? – HELE TIDEN! Hvor tit viser de ikke fodbold og cykelløb f.eks.? Tænk over det.
Kort sagt handler det ikke om lovgivning, men om bedre opsyn, hvor vidt du er enig ved jeg ikke, men jeg synes det er interessant at kigge på det, på denne måde. Det ville i aller højeste grad være værdiskabende både for samfundet, men så sandelig også for atleterne.
Men det er nok bare min mening ..
Er du uenig, har kommentarer, ris/ros eller andet du gerne vil bidrage med, kan du gøre det på følgende facebookside: www.facebook.com/by.JSChristensen