Bodybuilding- og fitnesssport har altid været et tabubelagt undergrunds foretagende, indtil for få år siden. Med indførelsen af adskillige mainstream kategorier, er sporten blevet alle mands eje. Alle har nu en chance for at realisere et mål, hvad enten det måtte være super ekstremt eller ej. Mangel på respekt for disse nye klasser, er dog til mere skade end gavn, og måske folk burde ændre deres opfattelse af gamet?
Siden stiftelsen af IFBB, og senere adskillige andre forbund af mindre størrelse, har bodybuildingsporten været en voksende undergrunds sport. Med relativt få tilskuere igennem de første årtier, blev det mest af alt betragtet som et omrejsende freakshow. Men hvorfor egentlig, og hvad har ændret sig?
Hvis man kigger tilbage i tiden, femten til tyve år, vil man se at antallet af producenter, af kosttilskud til fitnessindustrien er eskaleret fra et par stykker, til hundredevis. Tilblivelsen af nye produkter og innovation i branchen har betydet et behov for øget markedsføring. Alle producenter af kosttilskud og tilbehør til fitnessbranchen anvender den selv samme strategi. De hverver de bedste atleter og de største talenter, for gennem dem at få promoveret deres produkter. Noget som man ser i al anden kommerciel sport.
Problemet opstår imidlertid med top atleterne. For at atleterne kan skabe mersalg, skal de have en fysik der appellerer til kunderne. Og for langt hovedparten af de kunder der er i denne her industri, er det ekstremt vanskeligt at identificere sig med masse monstre som Phil Heath, Kai Greene og Iris Kyle. Og kan kunden ikke identificere sig med ambassadørene, så sælger virksomhederne ingen varer!
Hvad har løsningen så været?
Igennem de seneste 5-6 år, har producenterne forsøgt at løse dette problem ved at anvende modeller, der vel at mærke har en fysik som kunden kan identificere sig med. De har altså selv skabt et marked for fitnessmodeller, blandt mænd såvel som kvinder.
Denne ændring i markedsførings strategien, har betydet at branchen er vokset ud af proportioner. Publikummet ved stævnerne er vokset markant, messerne er vokset ud af proportioner, og har problemer med faktisk at finde lokationer der matcher behovet. Medlems tallene i fitnesscentre verden over er eksploderet, salget af kosttilskud ligeså, og sådan kunne jeg fortsætte.
Hvordan har forbundende så reageret på denne ændring?
Jo de har tænkt sig om. For at lokke det mainstream publikum til stævnerne, har de skabt et marked for alle modellerne. Tilblivelsen af først bikinifitness, og senere både Mens- og Womens physique, har de skabt et marked for alle fitnessmodellerne. En platform der trækker publikummer. Eksempelvis er antallet af publikummer til Mr. Olympia weekenden, næsten fordoblet på blot fem år. En trend der følger over det meste af verden, og så absolut en positiv trend.
Men hvorfor så informere om alt dette her. Det ved vi jo godt i forvejen?
Det skal jeg så fortælle jer. Grunden til min lidt informative indledning er ganske bevidst. For folk i branchen modarbejder helt bevidst hinanden, i et fælles mål om at gøre bodybuilding- og fitnesssport socialt accepteret.
De hårdkogte bodybuildere og tilhørende fans, har en bevidst tendens til at nedgøre de nytilkomne klasser. Bikini pigerne skal til stadighed høre på at de ikke træner, at det intet har at gøre med fitness, at de blot sulter sig selv osv.
Eksemplerne er mange, men pointen den samme. Der bliver brugt alt for meget energi på at nedgøre andre, og tage deres resultater, kropsidealer og succes fra dem.
Og ja, det er da rigtigt. Man ser mange der godt kunne have brugt en time eller tusinde flere i centeret, eller som med al tydelighed ikke har kørt deres diæt korrekt. Mærkeligt nok er det også de selv samme piger der taber konkurrencerne, og dermed må tilbage og knokle videre. Men hvis man ser på de piger der klarer sig godt internationalt, som går videre fra indlandske til udlandske stævner, måske rammer pro scenen, så er scenariet altså et andet. Så hvorfor bruger folk så, så meget tid på at nedgøre andre, og tage deres resultater og drømme fra dem? Vi skal jo alle starte et sted!
Scenariet er det samme hvis man går over til den nyeste, og måske mest omtalte klasse, såvel positivt som negativt, Mens Physique.
En klasse der pt. er den største professionelle klasse nogensinde. Noget der burde vække respekt hos de mange, der bruger timer og atter timer, på at proklamere at disse atleter ikke hører sig til i IFBB. Især de lange badeshorts er noget der har bragt pisset i kog hos folk. En klasse der går under navnet “Mens Bikini”, for de mange haters i miljøet. Med påstande om at disse atleter ikke træner ben fordi de har lange bukser på. En udtalelse der jo så absolut ikke giver mening, for de der faktisk ved bare lidt om klassen ved også, at de der gør det godt, bestemt træner deres ben på ligefod med resten af kroppen.
Hvad er problemet så med denne mangel på respekt?
Problemet er ganske åbenlyst. Disse atleter der henvender sig til det mainstream publikum, er de, der sælger og markedsføre de selv samme produkter, som finansiere de ekstreme bodybuilding klasser. Det er dem der i høj grad kan rende med æren for den sociale accept af sporten, eller begyndelsen dertil. Så måske folk burde ændre deres opfattelse af de nye klasser, og deres plads i sportens inderste kamre?
For let’s face it, for begynderen der lige har løftet sin første håndvægt, er der dæleme langt op til Kai Greene, hvor en fyr som Steve Cook er langt mere tilnærmelig. Sådan kunne jeg fortsætte med at lave eksempler, men pointen er, at det er en proces der tager tid. Og hvis ikke der eksisterer et opnåeligt mål undervejs, så kan det pille motivationen fra selv den mest engagerede løfter. Hvorfor skal der ikke være plads til mangfoldighed?
Syvårige drenge starter heller ikke med at køre Formel1, de starter i en gokart. Og måske de slet ikke har lyst til at køre Formel1, måske det er DTC der trækker, eller NASCAR?
Måske det netop burde være argumentet for, at velkomme og omfavne de nytilkomne klasser, og erkende deres værdi. For den er bestemt til stede, og betyder mere for jeres sport, end i umiddelbart tror…
Har du kommentarer, ris, ros eller andet at bidrage med i forbindelse med indlægget? – Så kan det gøres på facebooksiden: www.facebook.com/by.JSChristensen