I et land hvor janteloven er den vigtigste af alle, er det svært at blive respekteret og ligeledes finde forståelse hos sine nærmeste når man vælger normen fra.
Normen i Danmark er desværre hvad flertallet gør, og det betyder at når man pludselig vælger sprut, stoffer, junkfood og søde sager fra. Og i stedet prioriterer motion, nattesøvn og sunde kostvaner; så bliver man kigget skævt til !
Den skal vi da vidst lige have én gang til. Man bliver kigget skævt til for at træne sin krop, spise sund mad og sove om natten. Og hvorfor Egentlig?
Det sjove ved denne her situation er jo, at set på medlemstal i fitnesscentre, kontra medlemmer i nogen anden sport, så er der jo ingen anden sport der kommer i nærheden af fitness & bodybuilding sport. Så i realiteten er det jo ikke fodbold der er Danmarks nationalsport, det er FITNESS sport – by far !
Okay måske kan man ikke gøre det helt så let op, bevares…
Dog mener jeg godt at man kan undre sig over, at trods en markant ændring af normen for kroppens udseende, bliver man stadigvæk kigget skævt til som fitness eller bodybuilding atlet.
Når opbakningen forsvinder
Var det så bare folk på gaden, som man alligevel ikke kendte der valgte at kigge skævt til én, så ville det da være til at holde ud. Det er ikke noget man skal forholde sig nærmere til alligevel, men ens nærmeste familie og venner, dem skal man alligevel forholde sig til på daglig basis.
Lige så længe som jeg har sat mine ben i træningslokalerne, har jeg skulle høre på kommentarer fra min nærmeste familie, omhandlende hvorvidt jeg har ambitioner om at skulle være større, om ikke snart jeg skulle stoppe med at træne, om ikke selv jeg kan se det er grimt, at det er usundt m.fl.
Kommentarer om alt fra kosttilskud, til beskyldninger om brug af anabolske steroider, er listen efterhånden uendelig lang, og det skal lige siges her, at jeg selv til dags dato ikke har haft fingrene i kagedåsen. Så helt naturligt har jeg lært at sortere kommentarerne fra og forsøge at ignorerer dem.
Men kan man helt ignorere dem?
For mit eget vedkommende forsøger jeg, men det er svært af flere årsager. For det første går der meget tid med træning, kost og planlægning. Så det er det meste af mit daglige liv der går med det. Alt er tilrettelagt, som var det et kup i en Olsen Banden film, så selvfølgelig går det én på. Der bør være respekt og opbakning fra de mennesker der står én nærmest, uanset hvad de måtte tænke om det projekt man så har gang i.
Desværre er jeg ikke den eneste i denne her sport der møder denne form for modstand, faktisk vil jeg vove den påstand at alle møder modstand fra deres familie og nærmeste venner, når de slår ned af vejen mod en top trænet figur, og sund livsstil.
Beretninger fra en fitnessdarling – Part 2
Som i den forgangne uges indlæg, har jeg igen haft fat i den super skønne, og måske alt for misforståede Sofie Møller Pedersen fra Vejle.
Med en mor der ikke kan tale med hende i telefonen, uden at spørge om hun stadig har feminine træk tilbage overhovedet. Og som ikke kan se sin datter uden at gøre nar af hendes fysiske fremtoning, det er noget der sætter dybe spor.
Samtidig er det noget der er svært at dæmme op for, da hun ikke ligefrem ligner en gennemsnitlig dansker længere.
For hvad skal man sige til ens forældre når de ikke vil sætte sig ind i sporten? Når de har svært ved at acceptere det man laver? Når man i deres øjne falder uden for normen?
Når man så ikke kan finde forståelse hos sine forældre, som jo burde være de første til at bakke op, uanset hvad deres børn foretager sig, så må man vel kunne finde trøst hos en kæreste. Men heller ikke her kan det lade sig gøre.
Tværtimod fortæller Sofie om en tidligere kæreste..
Når man lever i denne her sport, er det for langt de fleste en selvfølge, at man forsøger at undgå alkohol, og de obligatoriske byture, som efterhånden er en fast del af dét at være ung i Danmark.
En gang i mellem må man dog give efter, og tage med ud i nattelivet. En beslutning der ofte kan løses ved at holde sig fra alkohol natten igennem.
Men hvad sker der så når man tager med kæresten og hans kammerater på bytur?
Der sker simpelthen det at kammeraterne og det selskab man egentlig var taget ud for at hygge sig med, undgår én. Ignorerer ens blotte tilstedeværelse. De vil ikke skåle, ikke samtale, ingen ting. Man er blot en flue på en væg, fordi man har valgt alkohollen fra, til fordel for træningen den kommende dag.
Normalt vil man altid kunne finde trøst hos en kæreste, og de vil normalt også være de første til at sige fra, hvis man bliver uretfærdigt behandlet, men ikke her.
For her er det jo Sofie der skiller sig ud, her falder hun uden for normen, så derfor skal hun da bare behandles som man lyster.
Så sidder du derude, og er familie, kæreste eller en nær ven, til en atlet i fitnessindustrien. Hvad enten det er en +100kg bodybuilder, eller blot et lille nips fra bikinifitness, så bak op.
Vis dem den respekt de fortjener for at dyrke en sport, der ligger så meget uden for danskernes norm- og regelsæt som den nu engang gør.
Og udvis forståelse for den enorme arbejdsindsats de ligger i at nå deres mål.
Hvis alle mennesker i dette her land, lagde lige så stort et arbejde og lige så meget passion i deres job og fritidsinteresser, som fitnessatleter ligger i deres sport, så ville dette her land nok være et bedre sted at være!
Billeder og udsagn er venligst udlånt af Sofie Møller Pedersen, forud for dette indlæg.