Bodybuilding – Nej tak !

Aldrig har der været så mange danskere indmeldt i fitnesscentre. Men oplever medlemmerne samtidig en identitetskrise? Danskerne vil ikke kædes sammen med bodybuilding industrien. De dyrker fitness. Men hvad er fitness egentlig? Og hvorfor vil de ikke kendes ved deres sande identitet?

Bodybuilding er tabubelagt. Det er en sport der er påskrevet  mange stereotype forestillinger, og gennem årene, har den skulle påtage sig mange etiketter. Men hvad er bodybuilding egentlig? 
Bodybuilding er et udtryk, der beskriver en rejse. En rejse væk fra den kropslige virkelighed og tættere på det kropsideal man som individ, har sat sig for øje. Det kan være man har ønske om at være en freak, men for de flestes vedkommende handler det nok mere om simplere ting. Bredere skuldre, smallere talje, markerede mavemuskler, strammere armmuskulatur. Eksemplerne kan være mange, men for de fleste er kropsidealet ikke så ekstremt. De vil bare gerne føle sig tilpas i deres egen krop.
Og hvad mener jeg så med at være tilpas i sin egen krop?
Det med at føle sig tilpas, betyder i min optik, at man ikke behøver gemme sig væk. At man ikke behøver være flov. Det kan være den gennemsnitlige kvinde, der er træt af, at hud og muskulatur ser slapt og slasket ud på overarmene, mormorarme er der nok nogle der vil kalde det.
Andre vil måske bare gerne smide fedtet på maven, og have lidt bredere skuldre.
Dette er ting som tilfredsstiller de fleste, nogle vil have mere, andre mindre. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så handler det om bodybuilding, alt sammen. For man ændrer jo konstruktivt på sin nuværende situation, og dermed ved sit nuværende udseende. Gør man ikke?
Jo man gør så!
Og netop derfor er det alt sammen bodybuilding. For bodybuilding er en livsstil, der handler om at få tingene til at lykkes. At presse kroppen til at opnå netop de resultater, som man ønsker indfriet. Værktøjerne er fuldstændigt de samme, hvad enten man vil gøre det mindre eller mere ekstremt. Det handler om tre ting; træning, kost og søvn…

Men hvorfor kalder vi det så for fitness? 
Hvorfor finde på et smart og hipt udtryk, for noget så simpelt?
Det virker som ren idioti i min optik, men så alligevel ikke. For bodybuilding er noget socialt uacceptabelt. Det er en kultsport, som man kun dyrker hvis man er kriminel, uintelligent, eller på anden måde kommer fra dårlige sociale lag. Det er i hvert fald mange af de fordomme man skal høre på. Folk har så nemt ved at påskrive andre en etikette, uden egentlig at sætte sig ind i hvem de er, eller hvad der driver dem.
Bodybuilding har en ekstremt egocentrisk klang, og i et land hvor man absolut ikke må være bedre end andre, så er det måske ikke så mærkeligt at vi har adopteret fitnessrelaterede udtryk i stedet.
Men det groteske opstår jo imidlertid når man ser folk flå hardcore træningstøj ned fra hylderne. Man kan ikke gå ind i et center uden at se purunge knægte i Gold’s Gym tanktoppe, eller Gasp tøj til den store guldmedalje. Overalt ser man folk i støvler med flad bund, tights i outrære farver, og kasketten vendt bagud.
Alt sammen ting som man forbinder med bodybuilding fra 80’erne og 90’erne. 
Danskerne har aldrig været så besatte af, at vise alle andre, at de godt kan finde ud af at spise sundt, træne hårdt, og bygge store muskler. De sociale medier flyder med billeder og opslag, fra folk der mildest talt ser helt almindelige ud, men som pludselig på overfladen træner bodybuilding.

Hvad har denne her virkelighedsforflygtigelse så betydet?
Over hele verden ser man denne her tendens. Det er ikke kun danskerne der flygter fra deres identitet, men over hele verden er scenariet det samme. Bodybuilding er blevet mainstream. Det er blevet alle mands eje.
Bikini FitnessSelv i det kommercielle konkurrencesegment er bodybuilding blevet mainstream. Bikinifitness og hhv. Mens og Womens Physique, er på deres ganske få leveår, blevet de kategorier med størst tilslutning. Nogle nye kategorier som bestemt henvender sig til det mainstream publikum, og som bliver dem, der trækker sporten ud af sølet som kultsport, og ind i stuerne hos helt almindelige mennesker.
Publikum strømmer pludselig til. Nu er der nemlig noget for enhver smag. Nu er det pludselig et show som folk kan relatere til, men…

Folk glemmer hvor de kommer fra, og flygter fra realiteterne
IFBB er nu begyndt at sluse kategorier ud. Den første og måske mest iøjefaldende er bodybuilding for kvinder. Den er nu pillet af det internationale amatørprogram, så nu kommer der ikke flere professionelle bodybuilding kvinder. I stedet stiller de op i Womens physique fitness, for at gøre det tilgængeligt for det almindelige publikum.
Og hvad bliver det næste ikke?
Selvom det for mig at se, er ganske fantastisk at sporten kravler ind i rampelyset og bliver tilgængelig for det mainstream publikum, så må man ikke glemme sine rødder. Det er det samme der sker for brugerne.
Brugerne af træningscentrene verden over dyrker pludselig fitness. Til trods for at de aldrig har udstrålet bodybuilding mere, end de gør i skrivende stund. Og det er ganske enkelt ødelæggende med denne her identitetskrise. 

Hvor vil jeg så hen af med alt dette her?
Min pointe her er ganske enkel. Folk skal huske hvad de kommer fra, og hvorfor de dyrker den sport de dyrker. De skal huske at værne om den livsstil de har valgt. Selvom der er mange positive udfald, som følge af denne udvikling, er der også negative.
Nye kategorier kommer til, men på bekostning af dem der har skabt eksistensgrundlaget. Hvis den tendens fortsætter, så ender det jo med at Phil Heath og Kai Greene også skal have badeshorts på?
Jeg mener bestemt det er positivt med så mange nye muligheder for at konkurrere. Det er så absolut kun et plus for sporten som helhed, men måske vi skulle begynde og afskrive alle de fordomme vi har om bodybuildere?
Måske det er på tide at folk vedkender sig deres ansvar, og deres identitet, så omverdenen kan se, at bodybuildere ikke er nogle freaks. Men at de findes i alle størrelser, at de findes i alle racer, køn, højder og drøjder – og at det er okay ..
At det er okay at træne bodybuilding, hvad enten målet er mere eller mindre ekstremt. I stedet for at gøre som nu, hvor vi blot opfinder en ny etikette for at gøre det tilgængeligt, hvorfor så ikke smide forklædningen og vise folk hvad det virkelig går ud på?
Det bør vi, for det er den eneste måde, hvorpå de gamle kategorier kan stå side om side med de nye, og i fællesskab løfte sporten op på et højere plan.

Har du spørgsmål, kommentarer, tilføjelser, ris eller ros? – Så kan du afgive dem på følgende facebookside: www.facebook.com/by.JSChristensen