Træner, eller ej?

I de seneste år er fitnessindustrien blomstret i både ind- og udland. Det betyder flere konkurrerende atleter, og samtidig flere prepcoaches, ernæringsspecialister, dopingrådgivere m.fl.. Samtidig er der, i hvert fald i Danmark, opstået en tendens til mudderkastning mellem de der er uddannede, kontra de der ikke er. Dét og meget mere, skaber problemer for atleterne, for hvad pokker skal man nu vælge når man er helt grøn i branchen?

Trenden er helt klar. Alle de uddannede fitnessinstruktører, diætister og personlige trænere der efterhånden vælter ud fra diverse uddannelsesinstitutioner, har startet en hetz mod de mange coaches som ikke har tilsvarende kurser og certifikater. Det skaber nok mere forvirring og utryghed, end det gavner atleterne overhovedet. Og det kan være en jungle at finde ud af hvad pokker man skal vælge.
Én ting er dog helt sikkert. Hvis man nu ligger debatten lidt væk et øjeblik, og kigger mod andre sportsgrene, hvad er trenden så? Trenden er entydig. Håndbold, fodbold, basketball, baseball, tennis, badminton, you name it. Alle andre sportsgrene fokuserer på, at få trænere som er gode til netop én ting, nemlig dén sport som de skal coache i. De vælter ikke ud fra diverse undervisnings institutter med fancy diplomer og hvad ved jeg. Faktisk er det stik modsat af fitness- og bodybuilding industrien. Man fokuserer langt mere på hvad der faktisk er vigtigt, nemlig dét, at træneren der hyres kan tilbyde noget som andre ikke kan!
Et syn på træning, taktik og strategi i forhold til den målsætning der er sat, som er unik…

Og hvordan skaber de så noget unikt?
Det er helt simpelt, og noget de fleste kan forholde sig til. De trænere der bliver hyret har deres egen tilgang til den sportsgren det nu engang handler om. Hvad enten det måtte være det ene eller andet. De har udviklet deres egne træningsteknikker, egne taktikker for spillet, og tilbyder spillerne noget unikt på den måde. For tager man fodbold eksempelvis. Så kan enhver spiller da finde ud af at drible, sparke til en bold osv. Men det er ikke dét der er så vigtigt. Det der er vigtigt her, og som folk i fitnesssporten glemmer, er at det handler om at optimere talentet. Det handler om at tilbyde noget unikt, og noget der gør at atleten skiller sig ud, og ikke blot lærer de basale grundtrin.
Ser man på de coaches herhjemme der praler med efteruddannelse, er det til sammenligning komplet idioti. Tag f.eks. de der tager på et bænkpres kursus. Den atlet der vælger en træner ud fra den type ekstrauddannelse, svarer fuldstændigt til den fodboldtræner der bliver valgt fordi han har et “lær at drible” certifikat, eller “hovedstød, nu uden hovedpine”.
Det er IKKE særlig relevant i forhold til fitness- og bodybuilding sport. For man må da forvente at en coach kan de basale ting. Må man ikke? 

Hvad er det så en coach skal kunne, der er så unikt?
En coach skal have sin egen tilgang til sporten. Til hvordan man træner, sammensætter kost, ligger diætstrategier, posering m.fl. En coach skal have udviklet sit eget koncept for træning. Med egne små twist på øvelser, sin egen måde at sammensætte programmer på til den enkelte, evne at behandle kost på den måde det nu bør behandles på. Nemlig således at man kan opbygge muskelmasse, uden at tilføre endeløse fedtdepoter.
For når man ser og hører om coaches i Danmark, der beder deres klienter om at spise wheightgainer, så bør man som klient simpelthen springe fra allerede der. Rigtige atleter baserer ganske enkelt ikke deres off season diæter på sukkerholdige kosttilskud.
Et andet faresignal kan være de coaches der for at holde deres klienter trimmede, sætter dem til at spise permanent mindre end hvad deres kritiske ligevægtsindtag bebuder.
Når man hører om, hvordan en af de mest prominente navne blandt kvindelige coaches herhjemme, sætter atleter til at spise markant mindre end hvad deres kritiske ligevægtsindtag dikterer, og så tilmed i deres off season. Så bør det for alle og enhver få alarmklokkerne til at ringe.
Når man ser trænere der kun kan få atleter i form vha. ketosis diæter, så bør det igen være noget der får alarmklokkerne til at ringe. Falder styrken markant, 30, 40, ja måske 50% under diæt, så guess what – SÅ ANER DIN COACH IKKE HVAD POKKER HAN ELLER HUN LAVER!

Hvor er det så jeg vil hen med det her?
Det jeg vil frem til er så simpelt, at alle må kunne relatere til det. Det handler ikke om hvorvidt din coach har taget for 30.000 kr. kurser eller ej. Og for lige at informere de der sidder og tror at de der kurser er så værdifulde, så er underviserne i sin tid altså blevet lært op af, guess what, gamle bodybuildere med massere af viden…
Hvad bør man så kigge efter i stedet?
Det, man efter min bedste opfattelse bør kigge efter, er følgende:
Erfaring. Ikke med at stå på en scene nødvendigvis, men med træning og kost. Hvor har de erfaringen fra? Har de udviklet deres egne træningskoncepter eller er det bare det samme standard bullshit de langer over disken?
Doping. Har din coach opnået hans/hendes erfaring naturligt over en længere årrække, eller på krudt over en ganske kort årrække. Hvorfor så komme ind på det? – Ganske simpelthen fordi, der sidder coaches derude som folk falder på røven for, fordi de er kæmpe store og freaky at se på. Men når alt kommer til alt, har de bare givet den gas med anaboler i en ganske kort årrække. Dermed har de ikke fundet ud af, hvilke principper der virker og ikke virker. For den anabolske x-factor som injiceres i kroppen giver dem mulighed for at vokse, uanset hvad de laver. Derfor er der i langt højere grad værdi, i en coach der har skabt sin erfaring vha. naturlig træning, for her skal der i overvejende grad langt mere arbejde til, for at skabe resultater.
Udseende. Lad være med at lade dig forblænde af et vanvittig godt udseende. Det er set indtil flere gange, at der er opstået coaches som mildest talt har trænet i et års tid, og pludselig skal igang med at være coach fordi de har klaret sig godt til en konkurrence, måske endda vundet noget. Men når alt kommer til alt, så har de opbygget deres krop igennem andre sportsgrene, som gymnastik eller kampsport eksempelvis, og har angiveligt haft muskelmassen til deres givne klasse, men er så bare overgået til fitnesstræning. Og boom, så er de blevet eksperter.
Men folk glemmer bare lige at se på hvordan har de opbygget deres krop. Hvor lang tid har det taget, og hvilke forudsætninger har de haft? Så det handler om ikke at lade sig forblænde, af umiddelbar og måske tilfældig skønhed og succes.

Men hvad så med prisen?
Ja, hvad så med prisen. Det er et godt spørgsmål. Folk brokker sig over hvor dyrt det er at have en coach. Jeg hørte én meddele, at han havde haft Dennis James som online coach for 250$ i måneden. Ganske billigt mente han, en pris der kan konverteres til små 1400 kr. Men folk fokuserer ikke på købekraften. For købekraften i USA med 250$, svarer til at have små 5000 danske kroner, hvis man skal se ene og alene på købekraften. Så det kan på INGEN, og absolut INGEN måde sammenlignes.
Derfor bør folk nok i langt overvejende grad lade være med at hænge sig i de klassiske detaljer mht. hvor mange kurser coachen har købt sig til hos den nærmeste uddannelsesinstitution. Og hvad prisen for den sags skyld er for et forløb. Men nærmere om hvad den givne coach kan tilbyde, og under hvilke forudsætninger de kan det!
For alle og enhver kan købe og betale et kursus som personlig træner, men det gør dem ikke til en dygtig coach i fitness- og bodybuilding sport. Nøjagtig som en hver idiot kan få et kørekort, men igen, hvor mange håbløst dårligt billister er der ikke ude på vejene. Og ville du have dem til at undervise en formel 1 kører?
Håber det bragte lidt lys over sagen, for det er så synd og skam at folk hænger sig i fuldstændigt ligegyldige detaljer, og ene og alene derfor ender op med den samme metervare, som de kan få ved enhver personlig træner.
Det er vel i sidste ende noget unikt man søger, nu hvor det er en subjektiv sport. Er det ikke?
PS. og dette er et STORT! PS. Ønsker du at være dopet, så fred være med det. Men find dig nu en træner der faktisk kender tilstrækkeligt til anaboler til at vejlede i brugen af dem. Alliér dig eventuelt med en regulær dopingvejleder sideløbende. For de der kender videnskaben omkring doping bedst, er ikke nødvendigvis de bedste trænere – så kombiner det bedste fra begge verdener…

PPS. Sådan her ser det ud, når man vinder uden træner: image
Har du kommentarer, ris, ros eller andet du ønsker at bidrage med i forbindelse med indlægget her? – Så kan det gøres via facebooksiden: www.facebook.com/by.JSChristensen