Silikonenødderne har aldrig været større.
Dopingbruget har aldrig været mere ekstremt.
Brugen af bootybands og waisttrainers sætter bare en tyk fed streg under at fokus er på alle de forkerte ting.
Kære fitnessdanmark – tag jer sammen.
Fokus er skiftet, og jagten på det perfekte udseende er blevet så ekstrem at fokus nu falder på de forkerte ting. På hurtige løsninger, på smarte løsninger og på tossede løsninger.
Det er ikke så underligt unge mennesker får kropskomplekser og tyr til ekstreme midler længere. Klikker man én gang på en fitnesstrænet krop på sociale medier som instagram, så får man vist lidt mere af det samme indhold.
Jo flere gange man klikker, jo mere ændres virkelighedsbilledet…
Snart tror unge mænd at de skal have en tyk brystkasse, udskårne mavemuskler og vener og seperationer over hele kroppen – blot for at være normale
Piger der tror på at det er normalt med brystimplantater, restylane i løberne og botox i alle fuger og sprækker..
Og for hvad? For at kunne opnå den ultimative trutmund på en selfie og få lidt flere følgere på instagram? jøsses altså..
Vanviddet vil ingen ende tage. Alle vil have mirakuløs lav fedtprocent og en høj muskelmasse, for deres rollemodeller på sociale medier har det jo. Virkelighedsbilledet skifter og indsnævres.
De sociale medier udnyttes groft af fitnesspersonligheder til at pushe produkter der er mere eller mindre nyttesløse eller i hvert fald strengt unødvendige distraktioner.
Det kræver kun at man sender en røvfuld bootybands og waisttrainere ud til samtlige fitnesspersonligheder med over 10.000 følgere på sociale medier og VUPTI, så skiftede fokus IGEN IGEN, og straks tror den naive tilskuer til industrien at alle de flotte pigenumser og de små taljer kom fra elastan bands og glute kickbacks i ét eller andet kabelapparat.
Hvor sandheden om den flerårige træning, kost, supplementering og dopingbrug drukner i ligegyldigheder blot for at tjene lidt hurtige penge..
Alt det væsentlige er efterhånden druknet i selfies og ligegyldig endeløs promovering af skrammel produkter. Det handler efterhånden mere om facade og illusion, end sandhed og konsekvens.
Det hele er image, intet andet
Vi lever i en tidsalder hvor karakterer som “Gulddreng” ender som rollemodeller for unge mennesker, fordi der sidder 2-3 Rolex urer i Guld på armen – Image.
På samme måde ser vi coaches i fitnessindustrien vinder frem, ikke fordi de nødvendigvis har mange klienter eller et bragende intellekt, men fordi det ser sådan ud.
Pludselig er det blevet allemands eje i fitnessindustrien at rende med Rolex ure på armen når man træner klienter, og optage videoer til facebook og youtube i dyre biler, blot for at få det til at se dyrt ud.
Seriøst de der Rolex ure. Hvor fanden kom det fra?
Ingen stiller spørgsmålstegn ved viden. Ingen stiller spørgsmålstegn ved arbejdsomhed.
I stedet idoliseres rollemodeller på baggrund af IMAGE!
- Hvordan ser de ud?
- Hvor stor en bil triller de rundt i?
- Hvor dyre urer har de på armene?
- Hvor ekstravagant livsstil kan de fremvise?
Der bliver aldrig stillet spørgsmålstegn ved hvor pengene kommer fra, og det vi idoliserer lige nu er mere en “se mig, se mig” reality kultur, hvor det handler mere om at udstråle succes, end om faktisk at vide noget om det man laver.
Der stilles ubegribeligt få spørgsmålstegn ved metode, viden og intellekt ved valg af trænere og coaches – som i virkeligheden burde være den absolutte og eneste afgørende faktor.
I stedet kigger man på hvor store biceps de har, uden hensyntagen til hvordan de er blevet store.
Det negligeres fuldstændig hvor mange af de her fitnesspersonligheder der lever af fup og fiduser. Vi ser et utal af trænere der bag facaden lever mere af at sælge anabole steroider end af at tilbyde sofistikerede coaching ydelser og det er et kæmpe problem.
Det er et kæmpe problem at det offentligt accepteres at man kan drive coaching forretninger med adskillige ansatte til udarbejdning af kostprogrammer, træningsprogrammer, mail- og telefonsupport etc. Så man selv blot skal være frontfigur.
Det handler lige pludselig blot om at være tilpas smart i munden, og pumpe sig selv op til en tilpas stor størrelse. Så følger resten trop.
Det er seriøst lige til Operation X det der foregår for tiden…
Alting er et kæmpe fatamorgana af “se mig, se mig”- kultur.
Og tilskuerne er fløjtende ligeglade, de jagter succesen på overfladen, uanset hvordan den ser ud under overfladen.
Folk er ligeglade med at de bliver snydt til at tro de får en personlig coach, når de i virkeligheden får en billig sekretær.
De køber troligt et bootyband og en waisttrainer hvis de får at vide det er the shit..
Og de falder fuldstændig på røven for hvordan folk ser ud, i stedet for hvordan de er kommet dertil.
Det er problemet. Det er derfor jeg skriver det her indlæg.
Fitnessindustrien er betændt, og såret står piv åbent.
Alt det jeg forelskede mig i ved denne her sport, og denne her fantastiske livsstil, som kan så meget godt, den drukner fuldstændig i ligegyldighed, snyd og bedrag.
Fokus er slet ikke på det hårde arbejde mere. På de tunge løft. På blod sved og tårer.
Rocky Balboa mentaliteten er total skiftet ud med et quickfix af curling kultur, krydret med reality tv i bedste sendetid. Og det er ikke til at holde ud at se på.
I stedet for at træne hårdere, og gøre det der skal til, så tager folk sgu bare lidt flere steroider, lidt ekstra clen og noget mere T3. For så kan de nok få lov at spise et stykke lagkage, i stedet for at knokle en time mere i centeret.
Kære venner…
Det hører ingen steder hjemme i fitness. Det hører ingen steder hjemme i bodybuilding. Og det er så SANDELIG ikke noget at lære de folk udefra, der kommer og vil lære noget.
Man står som tilskuer, opsøger hjælp i industrien, og pludselig er man fanget i et endeløst spil af ligegyldighed. Det er der ingen der er tjent med.
Kom tilbage til det hårde arbejde, hvor viden er noget man beundrer og anerkender, og hårdt arbejde er noget man yder, ikke noget man snakker om.
Det er som om det eneste der er tilbage er tarvelige booty billeder, blær og trutmund.
Where is the grind?