Når du død og pine vælger at skippe kagen til kaffen, at sætte venner og familie i anden række, og knokler røven ud af bukserne. For at blive et omvandrende freakshow. For et minut eller to i rampelyset. Så bliver man ofte sat i bås som en egoist. Og hvis der er noget der er socialt uacceptabelt i Danmark, så er det i høj grad at tænke på sig selv. Men er du i virkeligheden slet ikke en egoist, men blot en realist?
En af de primære grunde til at fitnesssport trods alt fortsat er tabubelagt i Danmark, tror jeg, er fordi det er ekstremt egocentreret. Det er i hvert fald en etikette som man skal påklistres af mange. Men stereotypiseres vi i virkeligheden, pga. manglende forståelse, som følge af en atypisk kulturarv?
Ser man på den danske kulturarv, så er de fleste nok ikke i tvivl om, at det der med at gøre noget for sig selv, i årevis har været tabu. Og efterhånden som vores samfund i alle henseender, er blevet mere egocentreret individuelt, end kollektivt, så skriger det også til omverdenens manglende forståelse. Når man pludselig drejer ind af den mørke skovsti, ned mod det farlige støbejern, og de tusindevis af kyllinger der lader livet, i jagten på den perfekte krop.
Det er ikke i orden at realisere den slags ensporede drømme og idealer. Det passer ikke ind i et moderne samfund. Hvorfor overhovedet gøre det?
For hvad betyder det egentlig når man går igang med sådan et projekt?
- At sige nej tak, når man bliver budt på kage og søde sager, virker for mange som hysteri. Hvad kan der dog ske ved det?
- Hvorfor siger man pludselig nej tak, når man bliver budt på mad?
- Hvorfor siger man nej tak til byture?
Listen er lang med ting som man desværre i perioder er nødt til at sige nej tak til. Fokus skifter, og hvor familie og venner måske var første prioritet, bliver de pludselig anden og tredje prioritet. Nummer et bliver træningen. Diæten er skudt i gang, og for langt flertallet betyder det en ekstremt ensporet adfærd. Alting er pludselig timet på minutter og timer, og hvis fokus er på, at stå i sceneformen til en bestemt tid, med resultat for øje, så bliver alt andet sat i anden række.
Middelmådigheden fylder alt for meget i vores samfund. Og det betyder desværre, at forståelsen for en sådan beslutning er lav hos mange. Det tager tid, dels at acceptere, men ligeledes at forstå vigtigheden af de tusindevis af små krumspring vi gør os, for at opfylde vores respektive mål. Og det er vel at mærke uanset hvad dette måtte være, eller i hvilken grad.
Men hvor mange ser én, som værende en egoist – er man da blot en realist?
Egoisme min bare …
Det er sjovt som det altid er fitnesssport der skal stemples, med det ene klistermærke efter det andet. Men hvis man nu tænker efter, så vil man nok komme frem til den erkendelse, at for at realisere målet om drømmekroppen, så kræver det en grad af egoisme. Det er ligesom en pakkeløsning. Fuldstændig ligesom nede i supermarkedet, hvor man skal købe ti pakker pålæg, for at få rabatten.
Alt skal gøres ud i ekstremisme her i livet, for at gøre det ordentligt. For at opnå det perfekte resultat, hvad enten man kan affinde sig med det eller ej. Men jeg synes det er grundlæggende forkert, at atleter altid bliver set på som egoister. For det er en del af processen. Det er påtvunget at være egoistisk, for at nå i mål. Er man ikke egoistisk her, så er man heller ikke i stand til at realisere sine drømme, om krop og ideal.
Men jeg kan jo sagtens sidde og ævle løs, side op og side ned, om den dybere mening med egoismen, men i stedet har jeg søgt indsigt ude fra.
For én ting er hvad jeg siger, tænker og mener. Noget andet er, hvis jeg er den eneste der besidder de holdninger og tanker….
Input fra en fitnessdarling
Der er nok ikke mange der er i tvivl om hvem Stine Vegsund er efterhånden. Den dansktalende norske skønhed, med de efterhånden mange fine titler på hylden, er pigen jeg søgte tilflugt hos.
Der er rigtig mange der stiller mig spørgsmål om, hvordan jeg får afbalanceret alting, og selvom jeg nemt kan svare dem og de lidt mistroisk går derfra og tænker over, om den form for egoisme som jeg omtaler, nu kan være rigtig. Derfor var det naturligvis nødvendigt at vise hvad andre tænker og mener, om det selv samme emne.
Netop derfor hev jeg fat i en rigtig champ. For lige at vise, at det der mindset, det er noget man enten har, eller ikke har…
Som hun selv udtrykker det, så er egoismen nødvendig for at holde en diæt. Der er meget man desværre må tilsidesætte når man har et mål for øje, og det må man så afbalancere efter konkurrencerne er afsluttet.
Men hvad hun pointerer som afgørende er, at forsøge at slippe egoismen, så ofte som muligt. Ved eksempelvis at tage med veninderne i byen og gå hjem ganske ædru, eller undersøge med diverse spisesteder om hun må medbringe egen mad, i håbet om kvalitetstid med venner og veninder.
Det er klart, den slags krumspring er der ikke plads til mange af. For fristelserne er mange…
Det handler om at sige fra!
Selvom Stine aldrig ville sige fra til familiens fødselsdage, er det også tæt på at være så langt 
som hun strækker sig. Hvis man vil være en stjerne i denne her sport, så handler det om at være egoistisk, når det virkelig gælder.
Selvom det handler om at sige fra, som så mange har så evigt svært ved. Så handler det endnu mere om information. Informér dine nærmeste om hvorfor du gør som du gør, så de i det mindste har muligheden for at acceptere og arbejde rundt om det. For selvom langt fra alle vil forstå det, så er sandsynligheden for at flertallet accepterer det, nok størst sådan.
Det handler om at bringe nogle ofre. Og hvis dét betyder, at sociallivet skal ofres til tider, for at funkle i første call out, så er det dét man gør…
Hvad er pointen med dette her indlæg så?
Pointen er helt klar, til de tusindevis af mennesker der forsøger at opnå et vist ideal, om form og figur. For at opnå noget som helst her i livet, så kræver det en grad af egoisme. Uanset hvem man er, og hvorfor. Men egoismen er et middel til at realisere målet, og netop derfor er du ikke en egoist, men nærmere en realist.
Det er præcis det der er vigtigt at holde fast i, når samvittigheden nager og presset fra omverdenen stiger. Det er ikke dem der skal i form. Det er ikke dine forældre, venner, veninder, træner eller noget femte. Det er dig. Det er dit ansvar, ikke overfor andre, men overfor dig selv.
Netop derfor er det i orden at være en egoist, for det kræver en egoist at være en realist..
Har du kommentarer, ris, ros eller andet du ønsker at bidrage med i forbindelse med indlægget her, så kan det gøres via facebooksiden: www.facebook.com/by.JSChristensen