Folk tror at det der med at have en veltrænet krop bare er lykken, men kroppen er en facade der skjuler den nøgne sandhed. En sandhed som normen af danskere sjældent kan forholde sig til, men ikke desto mindre en sandhed der er hård at leve med.
Min egen mor spørger ofte til om ikke snart jeg skulle finde mig en kæreste. Et spørgsmål som jo kommer ganske naturligt. Jeg er en ung mand i min bedste alder, med en figur som kun de færreste, og en åbenhed der sjældent byder på begrænsninger, i forhold til at komme i kontakt med det modsatte køn.
Så hvorfor skulle jeg ikke være interessant?
Svaret er her, at det er jeg nok også, og jeg har absolut ikke problemer med at komme i kontakt med andre mennesker. Problemet opstår imidlertid hos normen af de danske piger.
De vil gerne have facaden, bare ikke det der følger med!
Piger ser blot et glansbillede
Et førstehåndsindtryk dannes på baggrund af den facade vi ser. Der er mænd og kvinder helt ens, og dette er jo en naturlig del af vores sanseapparat.
Men når piger en sjælden gang pludselig spotter en ung mand, der i et moderne samfund, har brede skuldre, og kan fylde et par jeans ud, og dermed ikke ligner majoriteten af danske unge mænd. Så stiger interessen, men fornuften slår fra.
Pigerne tænker ikke rationelt. De tænker ikke over, dels hvilken livsstil der skal til for at opretholde sådan et udseende. De tænker ikke over hvor meget arbejde der ligger i det, dag ud, og dag ind. De tænker kort sagt kun på et øjebliksbillede, men ikke på hvordan det skal fastholdes.
Når virkeligheden klasker dem hårdt i røven
I starten når man lærer nye mennesker at kende er alting nyt og spændende. Måske er der en forelskelse i luften, og så vil man nærmest stå model til hvad som helst. Det går jo nok !
Men for de fleste bliver det hverdag igen, og det er her problemerne opstår, og pigerne stikker halen mellem benene.
Skal du nu træne igen?
Du spiser også hele tiden sådan noget kedelig mad ..
Skal vi ikke tage i byen?
Kan du ikke blive hjemme fra centeret i dag? – hvad kan der dog ske ved det?
Ja jeg kunne faktisk blive ved. Jeg har vel efterhånden hørt et utal af sætninger som ovenstående. Og jeg er træt af det, for hvad pokker havde de lige regnet med?
Jeg har sågar oplevet at have en kæreste der argumenterede med at den tid jeg brugte i centeret, blev stjålet fra hende? – Og nu vil jeg ikke gå i detaljer med de timer hver dag, som piger bruger på ting som vi mænd måske synes er temmelig ligegyldige, for dem respekterer jeg nemlig.
Man skal have lov til at være sig selv, og man skal være i stand til at acceptere en anden livsførelse, hvis man vil have en partner med en knivskarp figur. Det er bare sådan det er !
Og nu får jeg det også fremstillet som om, at det blot er piger og kvinder den er gal med, og bevares, det er det da ikke – men det er de oplevelser jeg helt naturligt kun har. Og netop derfor har jeg kigget over på den anden side af rækværket, og spurgt ind til hvorvidt det også er et problem den anden vej rundt.
Og ja – Det er det!
Lidt syd for Aarhus, i Skanderborg, bor Lotte Amby. De fleste i miljøet omkring fitnesssporten har nok hørt navnet før, og til dem der ikke har, garanterer jeg, at det ikke er sidste gang i støder på hendes navn.
I de sidste fjorten år har Lotte boet alene med hendes to drenge. Ikke fordi hun ikke kan lide mænd, er lesbisk eller har andre sjove tendenser, men ganske enkelt fordi mænd ikke kan klare en kvinde der kan stå på egne ben. Mænd kan ikke klare en kvinde der udfordrer dem på det kropslige.
Og er det så fordi hun ikke møder mænd? – Nej det er det nu ikke. Problemet er imidlertid den moderne meteroseksuelle androgyne mand. Ham som man ikke kan kende som mand, hvis man gav ham dametøj på.
Og hvad er det nu for noget at skrive om mænd?
Jo, de ligner sgu nogle vatnisser efterhånden. Med smalle skuldre, og hofter så smalle at designerjeans efterhånden har facon som jeans så ud til børn, for tyve år siden.
Med andre ord, den moderne mand, ligner efterhånden ikke længere en mand.
Hvad er problemet så her?
Jo sagens kerne er den, at Lotte træner. Og når jeg her skriver træner, så mener jeg ikke at hun forsøger at slide kondicykler og løbebånd ned som alle andre kvinder i dette her land, men at hun vægttræner.
Vægttræning, bodybuilding, fitness eller hvad man nu vil kalde det, har nu engang den effekt på kroppen at man skifter facon. Man får brede skuldre, større arme, brede lår osv. Alt sammen er det en del af målet med den træning man udøver.
Det betyder dog at Lotte har svært ved at føle sig kvindelig hos en mand. Hun vil sgu have en som kan nå rundt om hende, også selvom hun har brede skuldre. Kort sagt én der får hende til at føle sig feminin, når nu hun lever i en mandeverden.
Når sundheden bliver til ensomhed
Nu er det jo ikke fordi Lotte ikke møder mænd, og ikke har haft forhold de resterende fjorten år. Men det har ikke været noget vedvarende, for hun møder ikke mænd der kan acceptere personligheden bag facaden. Hun møder ikke mænd der har selvværd, og karakter nok til at acceptere og værdsætte både krop og sjæl – oftest er det kun det første der kan gå.
Så nu har hun mistet troen på kærligheden, og forberedt sig på at den nok aldrig kommer. Og det er jo det sidste der må ske. Det er den eneste magi der er tilbage i denne her verden. En magi som vi alle har brug for, høj som lav, tyk som tynd.
Har han så overhovedet en pointe med det her?
– Ja, det har jeg skam
Du skal acceptere og forstå, at hvis du vil have en partner, med en kropslig udstråling udover det sædvanlige, så skal du acceptere det der følger med. Acceptér de daglige udfordringer der hver dag skal overståes, for at bibeholde den figur som du første gang blev tiltrukket af.
Du skal vise støtte, overbærenhed, og elske vedkommende for personen bag facaden – for vi er ikke bare glansbilleder du kan klistre ind i din bog. Vi er rigtige mennesker, med tanker og følelser – Husk det !
Billeder anvendt i indlægget er venligst udlånt af Lotte Amby. For mere info om Lotte, og hendes vej til Newcomers Cup 2014, tjek da hendes facebookprofil: www.facebook.com/lotte.amby?fref=ts