For dum til sundhed?

Overalt i ugeblade, aviser, i TV-programmer og på andre nyhedsmedier er trenden den samme. Slankekure er alle vegne, og fylder efterhånden mere og mere i vores dagligdag. Og samtidig har der aldrig været så mange tyndfede, overvægtige og undervægtige danskere som vi har i dag. Spørgsmålet er bare, er danskerne i virkeligheden for dumme til sundhed?

I takt med at folkesundheden forværres, og fitnesstrenden stiger, så øges fokus også på de, der bare ikke kan få det til at lykkes. Man kan snart ikke gå i supermarkedet uden at se et ugeblad med en slankekur på forsiden, eller fem gode tips til lækker bikiniform eller hvordan pokker de nu lokker kunderne til at læse deres bladsmøreri. Men ofte er det håbløse diæter, som f.eks. at leve af suppe, citrusfrugter, at sulte sig selv, eller noget andet ekstremt. 

Men hvorfor overhovedet gøre det så ekstremt?
For det første skal det lige siges, at en lang række af disse vanvidskure, da ganske rigtigt virker. Jo man taber sig da sikkert, hvis man lever af citroner en hel uge. Men hvad er det egentlig man taber? Ønsker man virkelig at ofre dyrebar muskelmasse og smide minimal fedtmasse, blot for at tabe sig. Eller vil man hellere tabe fedtmasse og øge muskelmasse?
For mig at se er det ren og skær idioti med disse hundredevis af smarte slankekure. Men der må vel være et behov for det, siden vi skal se og høre på det hele tiden. Men måske folk bare skulle tænke sig om? 
For problemet har da aldrig været lettere løst, og her taler jeg ikke om at man skal skære al junkfood, kage, fredagsbajere m.m.. væk fra sin hverdag. Bevares, hvis det ønskede kropsideal ligger i ekstremerne, så jo, så bør man jo nok tælle sine kalorier for det bedste resultat. Men for de fleste almindelige danskere er det langt fra en nødvendighed!

Tænk dig om før du stopper i hovedet!
Det er faktisk såre simpelt. Tænk over hvad du spiser. Hvis du lever af junk og flødekager, så kommer det nok ikke bag på dig, at du kommer til at se ud derefter. Men hvis nu bare folk tænkte sig en lille smule om, så ville behovet for alle disse her mirakelkure slet ikke eksistere.
Men hvorfor eksisterer de så?
Ja det kræver nok ikke ret megen overvejelse, før man når frem til, at udbud er lig med efterspørgsel. Og i et land der altid værner om hurtige løsninger, se bare på den siddende regering. Så er det vidst ikke så mærkeligt, at hovedbestanddelen af befolkningen har problemer med vægten, enten i den ene eller anden retning.
Folk sætter sig slet ikke ind i hvad det er deres krop rent fysiologisk har brug for, og hvad den ikke har brug for. Men måske langt vigtigere, hvad funktionen i næringsindholdet i vores mad er. Det kræver ikke en doktorgrad at sætte sig ind i de basale funktioner for protein, kulhydrat og fedt. Ej heller for vores mange mikronutrienter, hvis man vil være helt pernitten med sit vægttab. For de fleste vil det nok være tilstrækkeligt at sætte sig ind i makroernæringstofferne.
Faktisk kræver det vel sagtens en halv til en hel time på internettet at sætte sig ind i, hvordan næringsindhold fungerer, hvad vi har brug for, og hvorfor vi har det.

Men hvorfor så ikke bare tælle kalorierne?
Jo det er da også en let løsning. At tælle kalorier på baggrund af data om ligevægtsindtag, er jo den ultimative løsning. Det er løsningen som alle fitness- og bodybuilding atleter benytter sig af, men løsningen er ekstrem, tidskrævende og meget lidt nødvendig for den almindelige dansker med en travl hverdag.
Som nævnt tidligere, hvis det ønskede resultat er et ekstremt look som en konkurrenceatlet, med så lav fedtprocent at man er klar til indlæggelse så snart influenzaen rammer, så jo – så skal du tælle dine kalorier!
Men for den helt almindelige dansker der blot gerne vil tabe sig, virker det ærlig talt en smule unødvendigt. Desværre lever vi i et samfund hvor sociale medier flyder med folks billeder af alle deres smarte retter, og af flade maver, så det er da klart man bliver præget i den retning. Men lad nu være med at gøre det sværere end det er.
Hvis man nu tager udgangspunkt i hvordan atleter gør det, vil man nok hurtigt finde ud af, at de faktisk ganske sjældent sidder med kalorietabellerne til daglig. De fleste lærer deres krop så godt at kende, at de løbende kan tilpasse kostindtaget efter det ønskede resultat.
Det er korrekt at på en konkurrencediæt, så jo, så bliver der talt og regnet for at skabe de bedst mulige vilkår for kroppen at arbejde under, men vi er jo ikke på diæt året rundt!

Så hvad er det egentlig den almindelige dansker kunne lære her?
Den almindelige dansker kunne lære enormt meget af konkurrenceatleterne i fitnessindustrien, for de bærer på hemmeligheden. Ofte uden nogen form for uddannelse i ernæring, tilegner de sig alligevel den fornødne viden som gør, at de kan kontrollere deres vægt året rundt. Og ikke bare vægten, men øge mængden af muskelmasse og sænke fedtprocenten.
Og det er klart, de færreste mennesker ville gide at sætte sig så meget ind i kost og ernæring, at de kan manipulere så meget med deres krop. Men så lad os forsimple det en smule, så du måske kan lære noget.
Styrketræning er nummer ét. Uanset i hvilket ekstrem man gør det, så er det den afgørende faktor for at stimulere muskeltilvækst. Og altså ikke mishandling af cardioudstyret! De der bruger timer og atter timer på cardiotræning, har så absolut ikke fat i den lange ende.
Vægttræningen er en meget dominerende faktor, ganske enkelt fordi øget muskelmasse betyder øget forbrænding. Dermed kan man altså spise mere mad, uden at øge sin fedtmasse.
Kosten er faktor nummer to. Få styr på hvad du spiser. De danske traditioner er helt ude af trit med hvad den almindelige dansker egentlig har brug for. Vi er alle sammen opvokset med ordene om at havregryn, kartofler og rugbrød gør dig stor og stærk. Jeg beklager meget, men kulhydrater, som dette primært er, bliver spist i alt alt for store mængder, i forhold til hvad folk har brug for. Kulhydrater er billige, og derfor supplere vi op med dem, men faktum er nok nærmere at danskernes nærighed hvad fødevarer angår, nok er grund til at de er så usunde som de er.
stenalderkost_smallProteiner er nøglen her. Det er hvad der reparerer muskelvæv, og hvad vigtigere er, så kan de ydermere være med til at højne forbrændingen. Netop derfor er stenalderkost så fandens populært – for det er en slankekur der faktisk ikke er helt dum!
Ligeledes har folk brug for fedt. Noget som folk har en tendens til at skære fra. Vi køber i stigende antal fødevarer uden fedt i, eller med nedsat fedtindhold. Men fedt har nogle meget gavnlige effekter på kroppen. Som jeg ikke vil kede dig med her. For det er måske nok den mest komplekse makronutrient at forklare, for den almindelige dansker. Så det må du selv læse dig til!
Så er der alle grøntsagerne som mændende ofte sortere fra. Kalder det for kaninfoder, og føler deres maskulinitet bliver savet over og smidt i fryseren, blot fordi de skal spise lidt grønt. Men hvis nu bare mænd gad at forstå, at grøntsager har mange gavnlige effekter på kroppen. Der er masser af vitaminer og antioxidanter, som ikke bare får din krop til at fungere bedre, men som også hjælper på fordøjelsen og så mange andre brugbare ting. I stedet skulle du måske tænke over at spise lidt mere grønt, og så bede konen om at klappe i når hun foreslår en Citroën Berlingo – for det er sgu for alvor her de andre mænd griner af dig, ikke når du spiser din broccoli!

Hvad skal vi så gøre med alt det her?
Jo svarene er i ovenstående. Find ud af hvad du i grove træk har brug for, med din højde vægt, alder og køn – dit ligevægtsindtag. Og regn så ud hvad du ca. må få i løbet af en dag. Taber du dig ikke, jamen så spiser du for meget. Ligeledes hvis målet er at tage på, og du ikke lykkes med det, så spiser du for lidt. 
Vil jeg så sidde og afsløre hvordan du skal tilrettelægge dine måltider med næringsindhold og smarte tricks? – Nej, for hvis jeg gjorde livet så nemt for folk, så ville de ikke blive klogere, og dermed ville de fortsætte med at være for dumme til sundhed. Dermed har du nu noget at tænke over. Find ud af hvordan man gør de her ting, og gør det simpelt. Man behøver ikke tælle kalorier for at få det til at lykkes, du lærer nemlig ret hurtigt hvad du må få og ikke få. Og så kan du klare det helt uden en lommeregner – resten af livet.
Så er der ikke andet at sige end let røven fra sofaen og kom igang!

Har du kommentarer, ris/ros eller andet du gerne vil ytre i forbindelse med indlægget her? Så kan det gøres på den tilknyttede facebookside. Jeg sætter altid pris på god feedback: www.facebook.com/by.JSChristensen