Kalorielet æblekage – ægte mormormad

Er du, ligesom jeg, vild med god gammeldags æblekage? Og vil du gerne have det lidt oftere? Så er her en knivskarp opskrift, der er simpel at lave og let at tilpasse din kaloriereducerede tilværelse på en diæt.

Til æblegrøden skal du bruge følgende ingredienser:

  • 600g æbler
  • 1 tsk vaniljesukker
  • vand
  • Easis perfekt sød

Fremgangsmåde:

Skræl æblerne og skær dem i tern. Kom dem op i en gryde med vand, så halvdelen af æblerne er dækket. Kom et par dråber easis perfect sød i sammen med 1 tsk vaniljesukker og tænd for gryden på medium varme.

Æblerne koges indtil de er møre og bløde, så man kan mose dem med en ske. Massen kan enten blendes eller moses med en ske/gaffel til den har den ønskede konsistens. Jeg foretrækker, at der er lidt struktur i den, og valgte derfor at mose mine æbler med en ske. Æblemosen kan fryses ned i mindre portioner, og nemt tages op og bruges til f.eks. morgenmad, dessert eller lignende.

Til æblekagen skal du bruge følgende ingredienser:

  • 100g færdig æblemos/grød
  • 100g vanilje skyr
  • 10g nødder
  • evt. bær som pynt

Fremgangsmåde:

Desserten anrettes med skiftevis lag af skyr og æblemos. Toppes af med hakkede mandler og eventuelt bær.

Velbekomme.

Næringsindhold pr. 100g:
180 kcal
10,8g protein
18g kulhydrat
4,9g fedt

Udarbejdet i samarbejde med min madskribent Cæcilie Mikkelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *