Sprøde rugbrødschips og fetadip

Mangler du et alternativ til de klassiske snacks? Noget der både smager godt, stimulerer dine smagssanser og endda mætter?

Så er her et super alternativ, rugbrødschips og fetadip, som kan laves på blot 20 min.

Til rugbrødschipsene skal du bruge følgende ingredienser:

  • 250 gram groft rugbrød
  • 1 spsk. Olivenolie
  • Groft salt eller flagesalt

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skær rugbrød i mindre stykker og placér dem på en bageplade. Rugbrødsstykkerne pensles med olien og drysses med salt. Jeg bruger flagesalt, da jeg synes, at det giver det bedste smagsindtryk.

Rugbrødschipsene sættes ind i ovnen, og de bages i ca. 15-20 minutter eller til de er sprøde.

Til fetadippen skal du bruge følgende ingredienser:

  • 100 gram puck feta
  • 150 gram fraiche eller skyr naturel
  • 2 spsk purløg
  • 1 lille rødløg
  • Citronsaft
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde:

Tag en skål og kom feta og fraiche deri. Rør de to ting godt sammen og tilføj så citronsaft.

Skær rødløg og purløg fint og vend i fetadippen.

Smag til med salt og peber, eventuelt lidt hvidløg.

Dippen blandes godt sammen og serveres til f.eks. rugbrødschips eller gulerodsstave.

Velbekomme.

Næringsindhold (rugbrødschips) pr. 100g:
243 kcal
5,3g protein
32g kulhydrat
8,7g fedt

Næringsindhold (fetadip) pr. 100g:
117 kcal
7,2g protein
4,1g kulhydrat
8,2g fedt

Udarbejdet i samarbejde med min madskribent Cæcilie Mikkelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *