Et stigende antal danskere begynder at træne. Mange måske blot for at komme i lidt bedre form, nogle for at bygge lidt muskelmasse, men for mange bliver det en psykisk afhængighed, som er svær at komme af med. Men er det nu så vigtigt at få trænet hver dag? Og bør man tage en eftermiddag på sofaen fra tid til anden?
Noget af det jeg ofte møder når jeg kommer i centrene rundt omkring i landet, er afhængigheden til jernet. De fleste starter med at træne blot på motionsplan, for at holde sig selv ved lige og i form. Men træningen tager til. Det der før var planlagt som 2-3 dage i ugen, ender med at være både 6 og 7 dage ugentligt, for nogle bliver det endda flere gange dagligt. Men hvordan imødekommer man lige de tvangstanker, og den afhængighed som vægtene giver?
Med udgangspunkt i mig selv
Det er naturligvis svært at beskrive hvordan andre har det. Netop derfor tager jeg udgangspunkt i min egen historie, med en forventning om at mange har oplevet, eller oplever det samme scenarie.
Da jeg begyndte at træne var det naturligvis for at bygge lidt muskelmasse, men lige så meget for at holde mig i form. For at have det godt med mig selv, og øge min selvtillid, selvværd og hvad der nu ellers følger med. Måske løj jeg for mig selv, når det var den udmelding jeg kom med, for inderst inde var forventningen og intentionen måske en anden.
Det startede som en gang eller to i ugen. Et år senere var det tre til fire gange i ugen. Så blev det fem gange ugentligt, og den dag i dag, der træner jeg 6 gange i ugen og cardio oven i på diæt. Og udviklingen har nok været meget naturlig her. Det er sket over en mangeårig periode, men alligevel har det undervejs været en besættelse. Noget som jeg nok lettere kan se ud over i dag, men som tidligere har drevet mig til vanvid.
Alting blev besværliggjort af al den træning. Havde jeg en dag hvor jeg ikke kunne nå i centeret, så voksede samvittigheden til ukendelig størrelse, som hvis jeg pludselig havde Jesper Fårekylling siddende på skulderen, som en anden Pinocchio.
Den psykiske belastning det var, IKKE at få trænet på en planlagt træningsdag var fuldstændig ulidelig. Og mødte jeg så op i centeret den næstkommende dag for at rode bod på det, måske med manglende energi og overskud, så blev det absolut ikke bedre.
Det blev dog klart for mig undervejs, at man sagtens kan tage på ferie, man kan sagtens holde fri en dag, en uge eller en måned, hvis der er behov for det. Faktisk så har jeg altid holdt tre til fire ugers sommerferie uden træning. Altid taget en uges tid omkring julen, og tilsvarende til påske.
For det blev nemlig ret hurtigt klart for mig, at den muskelmasse jeg havde samlet sammen, den forsvandt ikke bare sådan lige. Og sidder du derude bøffet op med krudt til langt over ørene, så er historien nok en anden for dig, for din vægt vil nok falde drastisk, så snart du ligger ampullerne fra dig i så lange perioder.
Men for mig var historien en anden. Jeg er naturlig, og har altid været det. Så muskelmassen rasler ikke bare sådan lige af. Måske i sær fordi jeg ikke gik op i kosten de første mange år jeg trænede, så oplevede jeg ikke den store forandring i udseende og vægt, med en uges fri her og der. I dag er historien måske en anden. Primært fordi kosten sidder lige i skabet til hverdag, og kalorieindtaget er relativt højt året rundt. Så kan det være svært at opretholde kalorieindtaget på udlands hotelferier, og dermed vil vægten svinge en lille smule. Men stadigvæk vil jeg være i stand til at opretholde mit udseende.
Når “less is more”
Over tid er det ikke kun antallet af træningsdage der har ændret sig, det er også træningstiden. For tiden man bruger i centeret er altafgørende for, hvor gode resultater man får. En erfaring der nok er pådraget lidt sent, men hellere sent end aldrig.
I starten kunne jeg bruge både halvanden og to timer i centeret, nogle gange mere. Faktisk var jeg absolut ikke opmærksom på effektivitet. For mig handlede det om at få trænet så meget som muligt. Pauserne blev længere og længere, men til gengæld fik jeg nået lidt mere – eller sådan føltes det i hvert fald.
For det jeg nåede dengang på to timer, når jeg i dag på 40-50 minutter, og der er sågar langt flere både gentagelser og sæt, ja sågar flere øvelser på givne træningsdage. Splittet er større, så stresset på den givne muskelgruppe er langt højere, og alligevel er resultaterne ikke til at tage fejl af!
Den generelle opfattelse som jeg møder oftest er, at mere er altid bedre. Faktum er nok desværre, at det ikke handler om hvor meget du kan træne, men hvor effektivt du kan træne.
Ser man på de fleste professionelle bodybuildere i dag så er svaret det samme. Kortere pauser og mere effektivitet. Det bedste eksempel på at træne så lidt, men effektivt som muligt er måske Dorian Yates. Med kun fire træningspas i løbet af ugen, opnåede han at blive Mr. Olympia seks gange i træk. En bedrift som nok de færreste i dag kan matche, men effektiv det var han.
Hviledage skaber dine resultater
Uden at gå i for mange videnskabelige detaljer om hviledage, så vil jeg alligevel sige dette. De der tror at de kan springe hviledagene over for bedre resultater, de snyder sig selv. Der er så mange smarte fitnessrelaterede sider, der provokerer med billeder som nedenstående.
Jeg håber vitterlig ikke at der er nogle der har fået den opfattelse at hviledage er en dårlig ting. Men faktum er nok desværre at det alligevel er tilfældet. Hvorfor tænker folk ikke over de gavnlige effekter ved at lade centralnervesystemet få hvile, og lade nerveenderne komme sig, i stedet for bare at knokle på som maniacs?
Det kan godt være jeg skrev i ovenstående at jeg træner seks gange i ugen, hvilket tillader én hviledag. Men har jeg brug for to hviledage, så er det lige nøjagtigt det jeg tager mig, og så må jeg blot skubbe mit split. For restitution er langt vigtigere end selve træningen – i min optik. Hvorfor slide sig selv ihjel, hvis ikke man lader kroppen komme sig?
Hvad er så min pointe med dette her indlæg?
Indlægget skal absolut ikke ses som en prædiken, men som en tankevækker. En øjenåbner om du vil. For folk glemmer at lytte til deres krop. De glemmer at tænke rationelt, og mange bliver besatte af fitnesstræningen, på en måde så de tror, at alle musklerne rasler af dem så snart de tager en fridag.
Det er ikke tilfældet!
Faktisk er det nok lige nøjagtig modsat. Man vokser når man slapper af, når man restituerer korrekt, og lader kroppen komme sig. En lektion som jeg selv desværre først erfarede mig efter de første par år, men ikke desto mindre den vigtigste lektion man kan tilegne sig i dette her game.
Så sidder du derude med dårlig samvittighed, og hænger med mulen, blot fordi du ikke tillader dig selv en hviledag? Eller er du typen der træner i timevis uden synderlige resultater?
Så er der nok en grund til det…
Har du læst indlægget her og føler det trænger en til kommentar, lidt ris/ros, eller har du andet på hjerte i denne anledning? Så afgiv gerne din feedback på facebooksiden, og deltag i debatten: www.facebook.com/by.JSChristensen
