Lækre banan muffins med under 100 kcal pr. stk.

Hvem elsker ikke kager og snacks? Det tror jeg de fleste gør. De fleste af os har nok en sød tand, og skal den tilfredsstilles når man forsøger at begrænse sit kalorieindtag? Så handler det om at tænke ud af boksen og være kreativ i køkkenet.

Traditionelt har en muffin let mellem 250 – 350 kcal hvis man følger en traditionel opskrift, køber nogle færdige ved bageren eller i supermarkedet.

Her er der lavet en super simpel muffinopskrift der kræver 5 minutters forberedelse og 20 min. bagetid. Så 25 min. fra du går igang til du kan tage dem ud af ovnen.Du skal bruge følgende til 6 muffins:

Du skal bruge følgende til 6 muffins:

  • 2 bananer (ca. 200g)
  • 2 æg (m/l)
  • 25g havregryn
  • 1 tsk. vaniliesukker eller vaniliepulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50g naturel skyr
  • 50 ml minimælk eller skummetmælk
  • Lidt Easis perfekt sød

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Brug med fordel en silikoneform. Smør den let med lidt fedtstof. Kokosfedt er smagsneutralt og kan anbefales her.
Mos bananer i en skål, pisk æg og de øvrige ingredienser i efterfølgende.
Har du plads i kalorierbudgettet kan du tilføje yderligere 20-30g hakket mørk chokolade, hasselnødder eller lign. (husk at beregne kaloriedifferencen i så fald)
Fordel massen jævnt i hullerne, og bag i 20 min.
Servér med f.eks. friske bær og skyr.

Velbekomme

Kalorier pr. stk.: 90 kcal

Næringsindhold pr. 100g:
117 kcal
5,3g Protein
16,9g Kulhydrat
2,8g Fedt

Udarbejdet i samarbejde med min madskribent Cæcilie Mikkelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *