Har du lyst til en let snack eller en dessert?
Og synes du ofte det bliver kalorietungt med jordbærkage eller jordbærtærte fra bageren?
Så prøv denne her opskrift. Med kun 174 kcal pr. stykke kan du med god samvittighed spise et stykke kage eller to, og nemt flette det ind i dit daglige kalorieregnskab.
Ingredienser
Kagen
- 175 gram hvedemel
- 25 gram havregryn
- 60g sukrin
- 120 gram skyr
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 25 gram whey 100 vanilje proteinpulver
- 20 gram becel flydende
- 1 æg
Topping
- 80 gram skyr
- 20 gram 70% mørk chokolade
- 200 gram jordbær
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk æg, sukrin og vaniljesukker sammen til en luftig masse, og vend herefter skyr i.
Tilsæt becel til massen og vend sammen.
Tag en anden skål og bland hvedemel, havregryn, proteinpulver og bagepulver sammen. Sigt melblandingen i æggemassen lidt efter lidt, mens der røres.
Når det hele er vendt sammen, tilsættes 50 ml minimælk og røres godt rundt. Massen skal være lidt klistret, så fortvivl ikke, hvis det ser lidt forkert ud.
Tag en springform (eller muffinforme), put bagepapir i bunden og smør siderne, så kagen ikke sætter sig fast. Fordel kagemassen i formen, og bag den i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter.
Mens kagen bager laves topping. Her skæres jordbær i halve. Chokoladen hakkes og vendes med skyr.
Når kagen er færdig, skal den køle helt af, inden den pyntes. Tag kagen ud af formen, placer på en tallerken og sæt den i køleskabet, så går processen hurtigere.
Til sidst fordeles skyr massen og jordbær på toppen, og så er kagen klar til servering.
Velbekomme!
Næringsindhold pr. 100g:
Kalorier: 167 kcal
8,7g protein
29,1g kulhydrat
4,5g fedt
Udarbejdet i samarbejde med min madskribent Cæcilie Mikkelsen